Oplev vores Hans J. Wegner museum online
Har du lyst til at se et udsnit af Hans J. Wegners store virkelyst indenfor design af stole, sofaer, sofaborde, skriveborde, skænke og lamper, så byder vi dig velkommen til at komme en tur til Møbelhuset 2 i Wegners fødeby Tønder. På grund af den aktuelle COVID19 situation, så er der ikke adgang til udstillingen og derfor kan vi pt. kun tilbyde dig en "optaget" tur.
Vi viser dig i en tidligere lejlighed med udsigt til Wegner Tårnet et bredt udvalg indenfor hans store katalog i møbelklassikere, som han har tegnet gennem hans karriere. Mange af modellerne var udstillet på Kunstmuseet i Tønder i 2014, da den store Hans J. Wegner udstilling blev vist og denne samling af fine modeller er nu på udstilling i Møbelhuset 2. Modellerne er i privateje, men er venligst udlånt med det formål, at formidle forståelsen omkring Stolens Mester Hans J. Wegner og fordi han blev født i Tønder d. 2. april 1914. Jo mere man dykker ned i historien omkring hans virke, jo mere fascinerende bliver historien omkring hans liv og virke som stolemager. Kom forbi vores stolesamling og nyd atmosfæren, de smukke former og få indblik i en interessant verden af ideer og virkelyst.
Comments