top of page

PP501 - Den Runde Stol eller The Chair

"Den Runde Stol", som Wegner kaldte den, markerer på mange måder et afgørende gennembrud for Wegner og for dansk design i det hele taget. På sin egen enkle og moderate måde rummer den selve essensen af den Dansk snedkertradition og designfilosofi. Som noget af det første danske design fik "Den Runde Stol" kort efter sin introduktion i 1949 omtale i et udenlandsk medie, nemlig det amerikanske design- og arkitektur tidsskrift Interiors. Det skulle vise sig at blive starten på det internationale gennembrud for dansk design. Alligevel forblev Wegners forhold til stolen ganske afbalanceret - den kunne være lavet for flere hundrede år siden, der er intet nyt i den, sagde han ved flere lejligheder med henvisning til konstruktionen af den ganske traditionelle karmstol. Da John F. Kennedy mødte Richard Nixon i verdens første TV-transmitterede valgdebat i 1960, sad de i "Den Runde Stol". Den blev valgt for sin komfort og sit stilrene udtryk - made in Denmark og fragtet til USA for at spille en vigtig rolle i denne historiske begivenhed. Amerikanerne fandt et nyt og mere sigende navn til denne stol. De kaldte den "The Chair".

Stolen bliver i dag fremstillet hos snedkerværkstedet PP-Møbler og laves i forskellige træsorter og overfladebehandlinger. Blot til information: Wegner tegnede PP501 med flettet sæde i 1949, mens PP503, som er med polstret sæde, blev introduceret i 1950. PP Møbler har på flere områder forbedret stolen, så den enkelte stols levetid i dag er blevet endnu længere. Oplev både PP501 og PP503 i Møbelhuset 2 i Wegners fødeby Tønder.

Udvalgte blogindlæg
Seneste blogindlæg
Arkiv
Sorter efter tags
Følg os
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square
bottom of page