top of page

Carl Hansen & Søn - historien

Carl Hansen grundlagde sin virksomhed i Odense, Danmark i 1908 og blev snart kendt for sin høje kvalitet. I starten producerede virksomheden møbler på bestilling herunder spisestuemøbler og sæt til soveværelset. Efterhånden producerede virksomheden også mindre serieproduktioner. Kombinationen af høj håndværksmæssig kvalitet og rationel serieproduktion blev allerede dengang firmaets hjørnesten.

Indtil midten af 1940'erne samarbejdede Carl Hansen & Søn blandt andet med den allerede dengang kendte Danske arkitekt Frits Henningsen. Frits Henningsen designede en serie af Windsorstole hvoraf Carl Hansen & Søn producerede nogle af modellerne helt indtil 2003.

Holger Hansens daværende salgsdirektør Ejvind Kold Kristensen holdt nøje øje med de nye danske møbeldesignere, der kom frem i 1940'erne.

Kold Kristensen var især imponeret af Hans J. Wegner, hvis design høstede roser på møbeludstillingerne, men som var forholdsvis ukendt. Kold Kristensen var overbevist om at Hans J. Wegner kunne give Carl Hansen & Søn et skub fremad.

Samarbejdet mellem Hans J. Wegner og Carl Hansen & Søn blev påbegyndt kort tid derefter.

Hans J. Wegner designede fire stole specielt til Carl Hansen & Søn i 1949 som alle blev sat i produktion i 1950. Blandt de fire første stole var den legendariske Y-stol (CH24) samt den skulpturelle lænestol med fletværk i papirgarn (CH25). Begge har været i produktion lige siden.

Holger Hansen var både en dygtig snedker og en dygtig forretningsmand. Han arbejdede tæt sammen med Hans J. Wegner for at planlægge serieproduktionen af de designmæssigt meget udfordrende møbler. At dedikere størstedelen af produktionskapaciteten til et ukendt design var et kæmpesats for Holger Hansen, og de nye møbler blev da heller ikke en udpræget succes med det samme. Men i løbet af et par år fangede interessen for Hans J. Wegners design både i ind- og udland. Markedsføring af Hans J. Wegners møbler i ind-og udland Holger Hansen, Ejvind Kold Kristensen og Hans J. Wegner formaliserede deres samarbejde i 1951 ved, sammen med andre møbelproducenter af Hans J. Wegner møbler at danne SALESCO. SALESCO var en enestående salgs- og marketing organisation som blev oprettet for at markedsføre Hans J. Wegners møbler i ind- og udland op igennem 1950'erne og 60'erne. SALESCO spillede især en vigtig rolle i fremstødet for "Dansk Møbel Design" i hele verden. SALESCO varede dog ikke evigt. Først gik Kold Kristensen for at indlede et samarbejde med en anden ung lovende designer, Poul Kjærholm. Så døde Holger Hansen pludseligT - og alt for tidligt - i 1962. Nye tider Holger Hansens enke, Ella Hansen, beholdt Carl Hansen & Søn på familiens hænder og fik hjulpet virksomheden igennem vanskelige tider vha. sine dygtige medarbejdere - en meget bemærkelsesværdig præstation for en kvinde i de tider. Hendes ældste søn Jørgen Gerner Hansen overtog ledelsen af virksomheden i 1988. På dette tidspunkt lå Carl Hansen & Søns fabrik fortsat i de lokaler som Carl Hansen flyttede virksomheden hen i, i 1930erne. Holger og Ella Hansens anden søn Knud Erik Hansen overtog ledelsen af virksomheden i 2002. Siden da har Carl Hansen & Søn bygget en stor moderne fabrik i Aarup på Fyn. Her fremstiller Carl Hansen & Søn i dag designmøbler i form af spiseborde, spisebordsstole, lænestole, skamler, sofaer og sofaborde samt kontormøbler og børnemøbler i høj kvalitet - særligt gennem håndhævelsen af årtiers stolte håndværkstraditioner kombineret med moderne produktionsteknologi.

Wegners enestående designs. Derudover producerer Carl Hansen & Søn også møbelklassikere af nogle af Danmarks mest indflydelsesrige designere som Mogens Koch, Kaare Klint og Ole Wanscher.

Carl Hansen & Søn fortsætter dog også med at finde og inkorporere nye designere. I dag producere Carl Hansen & Søn således møbler af designduoen Strand & Hvass samt af Thomas Bo Kastholm, søn af den kendte danske arkitekt og møbeldesigner Jørgen Kastholm. På den internationale scene har Carl Hansen & Søn ligeledes indgået et designsamarbejde med den verdenskendte Japanske arkitekt, Tadao Ando.

I henholdsvis 2011 og 2012 erhvervede Carl Hansen & Søn sig desuden det traditionsrige møbelsnedkeri Rud Rasmussens Snedkerier i København samt den danske møbelproducent P.J. Furniture i Store Heddinge. Hermed er en yderligere specialisering i fremstilling og salg af klassisk møbelhåndværk blevet muliggjort.

Tro mod firmaets rødder er det Carl Hansen & Søns ambition at fremstille kvalitetsmøbler af blivende skønhed og værdi med respekt for bæredygtigt design.

Udvalgte blogindlæg
Seneste blogindlæg
Arkiv
Sorter efter tags
Følg os
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square
bottom of page